05.04.11: Pressemeddelelse:
”Hvor vejene mødes – historier fra Sundby og Vildsund”.
Ny og rigt illustreret lokalhistorisk bog er udkommet på forlaget Knakken.
Bogen
er samlet af en gruppe af lokalhistorisk interesserede, som har arbejdet med
projektet de seneste par år. Opbakningen fra lokalsamfundet har været stor.
Mange har velvilligt stillet materiale til rådighed, og flere har bidraget med
historier og erindringsmateriale til bogen.
Man kan blandt meget andet læse historien om Carl Nør og Ernst Trillingsgårds tætte parløb omkring Vildsund Dyrehave, et portræt af forfatteren Martin Jensen eller nyde bogens mange erindringsartikler. Vi kommer med andre ord langt rundt i egnens historie!
Bogen er en guldgrube for folk med lokalhistorisk interesse. Den rummer et hav af oplysninger om egnen, og historierne er alle med til at give et billede på den udvikling som Sundby og Vildsund - og mange tilsvarende byer har gennemgået.
Hvor vejen mødes – historier fra Sundby og Vildsund er på 170 sider og kan købes i boghandlere eller på www.knakken.dk.
Prisen er 198 kr.