Hanstholm Havn 1917-1967

Marts 1917. Efter flere års diskussion og undersøgelser vedtages det at bygge en havn ved Hanstholm. Ingeniør Jørgen Fibiger toppes med Vandbygningsvæsenet om projektet og overtager hele arbejdet. Men bevillingerne fra statskassen er små, kun 200-300.000 kr. årligt, og de triste kendsgerninger er, at havet i vinterperioden ødelægger for lige så meget, som der er bygget for om sommeren. Men det går fremad. Så døde Fibiger i 1936.

1936. Vandbygningsvæsenet overtager arbejdet igen. Man er næsten færdig med ydermolerne.

1940. Tysk besættelse af Danmark. Arbejdet standses.

1946. Der bevilges 4 mill. kr. til arbejdet på Hanstholm Havn for at redde, hvad der er tilbage. Det hjælper dog ikke stort.

1948. Der nedsættes et undersøgelsesudvalg.

1951. I en betænkning siger udvalget NEJ til at fuldføre Hanstholm Havn. Den har allerede nu slugt omkring 30 mill. kr. Mærkværdigvis kommer så alligevel en bevilling på 5 mill. kr. til en del af tværmolen, der bygges! Men så sænker tavsheden sig ellers om Projekt Hanstholm Havn. Kun i Thy og især naturligvis i Hanstholm-området bliver der råbt op. Ingen af de politiske partier tør for alvor bringe sagen frem i Folketinget. Men – da de 5 mill. kr. er brugt, må man gøre et eller andet!

1956. Det trækker op til en afstemning i Folketinget, og det er den almindelige opfattelse, at det kan blive et fald for havnen. Men – i stedet nedsættes et udvalg, og der bevilges endnu 5 mill. kr. Denne gang til undersøgelser. Blandt andet modelforsøg, der skal vise, om havnen bliver tilsandet.

1959. Den nye betænkning kommer. Den siger JA. Havnen kan bygges uden risiko for tilsanding, hvis man ændrer blot lidt på det oprindelige projekt.

1960. Hanstholm-loven vedtages enstemmigt i Folketinget.

1961. Licitation. Arbejdet begynder …

1967. Fiskerihavnen åbnes. Trafikhavnen er lidt forsinket. Havet har været en stærkere modstander, end havnebyggerne, Jørgen Fibigers efterfølgere, alligevel havde forestillet sig.

Thisted Amts Tidende
fredag 8. september 1967:
"Jyllands skulder får nu bærekraft. Hvis man tør lægge noget symbolsk i vejret, tegner fremtiden lys for Hanstholm Havn. Den indviedes i dag i et strålende sensommervejr, som man kun yderst sjældent oplever det på Hanstholmen, dette ellers så stormombruste hjørne. På den store dag, man har set hen til med forventning i så mange år, var flagene gået til tops overalt i byen og på havnen, og der var ikke den mindste brise til at folde dem ud".

Jyllands-Posten
fredag 8. september 1967:
"Store forventninger, opsparet gennem et halvt århundrede, skal fra i dag indfries i Hanstholm. For første gang i de mange år har Hanstholms fiskere mulighed for at lægge til i en regulær havn, og det eventyr, man har ventet på i de mange år, kan for alvor begynde".

Aalborg Stifts-Tidende
fredag 8. september 1967:
"50 års udholdenhed belønnet i dag. Kongen har åbnet Hanstholm Havn. En af de sjældne Hanstholm-dage: Sol og blikstille. Til det sidste har nerverne stået på højkant, om end de seneste døgns arbejde gjaldt de mindre komplicerede detaljer. F. eks. auktionsklokken, som Kongen skulle slå indvielsesslagene på. Den har været bestilt i måneder – og ankom til alles lettelse og i god behold onsdag aften".

Hanstholm Havn ved 40 års jubilæet 2007:
En havn med stor fiskeriaktivitet, færge- og godstransport. Danmarks største fiskerihavn for konsumfisk. Havnen er en sund forretning med stort overskud og et flot investeringsniveau.